Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tiden i Børnehaven

Børnehaven i Røde Ko i Centrum, ligger på 2 lokationer: Skindergade 1, 4 sal og Skodsborgvej 400, i Skodsborg.
Vi har 2 stuer, med 2 faste pædagoger, en flyverpædagog, der har timer i hver gruppe, samt en medhjælper på hver stue, derudover har vi en række faste vikarer, vi kan trække på, samt ind i mellem en studerende tilknyttet en af stuerne. 
Stuerne skiftes til at være en uge i by børnehaven i Skindergade, og en uge i skoven i Skodsborg.
Begge steder har vi naturligvis fokus på leg, udvikling, læring, nærvær, ture ud af huset og kreative projekter.

Bybørnehaven:

I bybørnehaven, tilstræber vi at komme ud, på tur, hver dag. Det kan ske, at en gruppe bliver inde, hvis vi vurderer det mest hensigtsmæssigt. 
Tirsdage er vi på Hauser plads, hvor vi mødes med vuggestuen, og børnehavens pædagoger har kontortid om tirsdagen.

Vi bruger byens kulturtilbud f.eks. biblioteket, cinemateket, teatre (f.eks. marionet teatret i Kongens have), parker og legepladser f.eks. H.C. Ørstedsparken, Kongens have, Uglelegepladsen ved Nicolai kirke og mange flere.

Vi dyrker årstiderne og traditioner som fastelavn, påske og jul.

Vi har en stor, dejlig sal, hvor vi danser, laver gymnastik, bygger huler, leger, holder samling, synger og holder stillestund.

Vi leger med lego, playmobil, restaurant, racerbiler og garage, dyr, dinosaurer, familie og meget andet.

Vi spiser enten madpakker i børnehaven eller tager dem med på tur, vi spiser i faste spisegrupper. Om eftermiddagen spiser vi frugt ca kl 14:30, her spiser vi den frugt mv. I forældre har givet, vi kan også finde på, at supplerer med yoghurt, koldskål, rugbrød, knækbrød mv.

Vi laver mange forskellige kreative projekter.

Vi åbner og lukker med vuggestuen, vi åbner i vuggestuen hhv. kl 07:15 mandag og tirsdag og kl 07:30 onsdag, torsdag og fredag. Vi går op i børnehaven kl 8:15. Vi lukker der, hvor det giver mening, i forhold til hvilke børn, der er tilbage.

Husk altid at give besked på aula, hvis jeres barn holder fri, er syg eller holder ferie, samt hvad tid I forventer barnet bliver hentet samt af hvem.

Kontakt os i byen på: Brombærmobil: 21818206
                                                Stjernemobil: 21820325

SKOVBØRNEHAVEN  
 
Røde Ko i Centrum er så heldig at have et skov hus i Skodsborg. Børnehave
børnene skiftes i en fast turnus af 1 uge i byen – 1 uge i skoven.
Vi har direkte adgang til skoven Jægersborg Hegn, Bøllemosen, og let adgang til
stranden ved Øresund. Vi er utrolige glade for vores ”andet hus”, og den natur vi
er omgivet af der.
Skoven, haven og stranden er vores lege og lærings rum og vi er uden for hele
eller det meste af dagen.
Vi høster årstidens frugter og grønt, alt fra brombær, skovsyre, hyben til nødder. I
haven har vi højbede, frugttræer og blomster samt lidt køkkenhave med bl.a. ærter, rababer og krydderurter.  På stranden bliver vi blæst igennem
eller sopper og finder flotte sten, forvaskede glasskår og skaller. I
skoven går vi ofte off road og finder nye inspirerende steder, der bliver ”vores”.
Madpakken tager vi jævnligt med os på tur, så vi kan spise når
sulten melder sig.
Vi bruger vores krop og alle vores sanser. Samles ind i mellem til en skovsang
eller fælles info, om noget vi har fundet i skoven og skal se og høre om.
Vi bruger bøger, insektglas, hammer og sav og vi tænder bål. Vi laver kreative
ting af det vi finder på vores ture, og pynter op med det i vores hus og have.
Årstidernes skifte og de traditioner der hører til er udgangspunktet for vores skov
”årshjul”.
Vi lægger jævnligt billeder på Aula og vi sender også hver dag en sms med dagens
begivenheder.
Klokken ca. 14 spiser vi eftermiddagsmad og kører herefter med bussen til
Pilestræde hvor vi ankommer ca. kl. 15.40.
Adressen   :  Skodsborgvej  400
                     2942 Skodsborg.
Brombærmobil: 21818206
Stjernemobil: 21820325
Kystbanen/ Nivå toget køre hver 2 gange i timen og huset ligger 5 minutters gang fra
Skodsborg station.  
Ugen i skoven er rent praktisk lidt anderledes end i byen. I folderen her følger en
liste med punkter I forældre skal være opmærksomme på når det er skov uge.
Afgang: Bussen køre kl. 8.30 fra Pilestræde, pt Landemærket. 

Vi beder Jer om at være der senest 10 minutter før afgang, så jeres børn i ro og mag kan få sagt
farvel, finde sig til rette i bussen. Aftal med jeres barn om, hvorvidt I bliver og vinker og giv
os besked, hvis I vælger at sige farvel uden vinken.
Vi køre præcis – dels fordi mange af Jer skal videre på arbejde og vores
busselskab har også en tidsplan at overholde.
Har I brug for at aflevere tidligere om morgenen kan I møde ind i børnehaven
dog senest kl. 8.15, hvor vi går til bussen.
Holder jeres barn fri eller er syg informer os da på Aula eller send os en sms på
gruppens mobil, gerne så den er tikket ind, når vi åbner institutionen.
Ønsker I at aflevere/ hente  i skoven, skal det ske efter aftale med personalet,
så vi kender hinandens planer. Vi kører ikke altid direkte til skovhuset, så husk at
forhøre Jer, om det er muligt.
Vær opmærksom på, at afleverer I, i skoven, kan det senest være kl. 9.30 med
mindre andet er aftalt. Dette er selv sagt for, at de 19 andre børn ikke skal stå og
vente på, at et barn kommer, førend vi kan begive os i gang med
dagens aktiviteter, ture o. lign.
Farvel: Ved bussen er det vigtigt, at vi kommer godt og sikkert af sted. Se i øvrig
bus bilag. Så når I har sagt farvel til jeres barn og fulgt det til busdøren,
tager den voksne, der er i bussen imod og hjælper barnet med at finde sin plads.
For mange ben i bussen forvirre, så derfor KUN personale og børn i bussen,
med mindre nogen af pædagogiske hensyn har særlige aftaler.
Det hænder at et barn er trist eller ked af det ved afgang. Vi trøster og ringer
selvfølgelig til jer, hvis det ikke går over. I er også velkomne til at ringe eller SMS
til os, hvis I er usikre på, hvordan det går.
Beskeder til personalet, skal formidles kort eller sendes som sms til vores
mobil. Er der behov for mere dybdegående samtaler, aftaler vi tid til det, når
vi atter er i byen. 
Husk altid, lige som i byen, at meddele os, hvis det er andre end jer
selv der henter. Vi vil også gerne vide, om jeres barn skal med op i bybørnehaven, så kan vi forberede det på det ved ankomst. Vigtigt er det også, at I
siger farvel, når I går fra bussen, så vi får et godt overblik over, hvem der er blevet
hentet.
Alle har godkendte seler på i bussen, og alle bliver checket ind på Aula og talt
inden afgang.                            
Bussen er kørt: Hvis I ikke når bussen, kan I IKKE aflevere jeres barn
i børnehaven på Skindergade. Man kan efter aftale med personalet aflevere sit
barn i skoven.                         
Påklædning: Da vi er meget ude i vores skovuger, er det uhyre vigtigt, at jeres
barn er klædt på efter årstid og vejr. Varmt og lag på lag med uld inderst, når det
er koldt, vandtæt når det vådt og regnfuldt, og let når det er sommer og sol – husk
på at bare arme og ben er mere udsat for sol, brændenælder, flåter og myg.

Køb endelig tøjet og fodtøjet stort nok, så der er plads til såler og sokker i
vinterstøvlerne, så regnbukserne når ordentlig ned omkring gummistøvlerne og i
øvrigt så håndterbart som muligt for barnet selv.
Når det regner eller har regnet, skal børnene have regntøj på, allerede når I møder
op ved bussen. I skoven er alt så vådt de første par timer (bænke, sandkasse, højt
græs) at det er nødvendigt at have regntøjet på allerede ved ankomsten.
Et sæt termo tøj er en rigtig god investering. Det kan bruges inden under
flyverdragten. Man kan tage jakken af på varmere dage og det er let for børnene at
bevæge sig i.


Sovebørn: Vi forventer at middagssøvnen er under afvikling, når man begynder i
børnehaven. Der vil være dage, hvor vi ikke når hjem for at sove. Busturen hjem
er hvilestund, og vi sørger for, at der er ro, så de børn der har brug for det, kan
tage sig en lur.  

                                              
Skovflåter: Det er nødvendigt, at I holder øje med om jeres barn har fået
nogle skovflåter på sig, for så straks at fjerne dem. Højsæsonen er sommer, men vi oplever
dem også tidlig forår og sen efterår. 
Skifte tøj: I skoven har vi skifte/låne tøj, så børnene ikke skal slæbe det frem og
tilbage. Da det ofte er underbukser og strømper, der skal lånes, skal der dog
ALTID ligge et par strømper, underbukser samt et par gamacher eller
strømpebukser i barnets rygsæk. De børn der bruger bleer – og i skoven er vi glade
for dem med velcro luk - medbringer de selv disse - også i rygsækken.
Det er nødvendigt at I aflevere lånetøj tilbage hurtigst muligt, da et andet
barn kan få brug for det.  


Rygsæk, madpakke og drikkedunk: Rygsækken med tydelig navn og for barnet
specielle kendetegn, skal være velsiddende. Vi anbefaler en med lynlås, da
rygsække med snoretræk eller klem lås er vanskelige for barnet
at bruge. Endvidere er det rart at gå med en rygsæk, der kan spændes over bryste,
da det giver en god støtte.
Madpakken skal gerne være egnet til skovtur. Dvs. med mad der er let at håndtere,
samt lidt frugt og grønt. Der skal i rygsækken også være en drikkedunk med
vand i– halvt fyldt. Drikkedunk med tud eller fast sugerør således at indhold ikke
løber ud hvis drikkedunken vælter.
Det er en stor hjælp og dejligt for børnene når de selv kan håndtere madpakken.
Klip derfor pølsestænger figenstænger o.lign op. Er der brug for bestik skal det
vedlægges madpakken.                                                                                              
Vi må vi ikke spise eller drikke i bussen, og der er ikke toilet. 


Frugt og Grønt: Vi har lavet en frugt/grønt ordning, der i al sin enkelhed går ud
på, at hvert barn mandag medbringer frugt eller grønt til fælles
eftermiddagsmad. Det kunne være: Gulerødder, mandler, melon, vindruer,
bananer, mango, peberfrugt, jordbær, ærter, appelsin, ananas, agurk, figner,
jordnødder, kiks, tørret frugt, humus, ost, grissini eller majskiks o.s.v. Vi er åbne overfor lidt af hvert, så kom endelig med lidt forskelligt. Vi anbefaler økologisk eller dansk frugt. 

Navn: HUSK TYDELIGT NAVN I ALT. Det gælder alt fra rygsæk,
drikkedunk, madkasse til tøj. Det hjælper os utrolig meget, og også jer, når noget
glemmes/bliver væk for så senere at dukke op, for så kan vi se, hvor det hører til.
Legetøj: Børnene skal ikke have privat legetøj med i børnehaven, en trøstebamse er dog ok.
Hjemkomst: Bussen kører fra Skodsborg kl. 15 og ankommer til Pilestræde ca.
kl. 15.40. Det kan også være vi sidder en og en for udgangspunktet er, at der skal
være ro, så de børn der har brug for det kan få sig en lur. 
Børnehaven i Købmagergade: Lukker kl. 17.00 og om fredagen klokken 16.00
Vi anbefaler, at I henter jeres barn ved bussen, de fleste er trætte og mættet med
indtryk og har behov for at være i et mindre forum. En skovvoksen følger de børn
som ikke har mulighed for at blive hentet ved bussen op i bybørnehaven.       

Fødselsdage: Vi anerkender at barnets fødselsdag er en stor begivenhed i barnets liv, og det fylder utroligt meget for børn i børnehavealderen at fylde år. Vi kommer gerne på besøg hos jer, hvis I inviterer os. Kom I så god tid som muligt, så prøver vi at få det til at passe, det skal dog hænge sammen i vores kalender, både i forhold til planlagte møder mv. samt by/skov, nogle gange må vi komme en anden dag end den egentlige fødselsdag, men det er stadig en stor fornøjelse. Det er vigtigt, at fødselsdagsbarnet er hjemme, når vi kommer og bliver hjemme når vi går igen, da det er værtens rolle og vores erfaring er, at barnet har brug for at slappe af hjemme, efter et par timer med huset fuld af gæster. Fødselsdagsbesøg plejer at være en rigtig god oplevelse for både gæster, fødselsdagsbarn og familie. Hvis man vil fejre sin fødselsdag i børnehaven, kan man også det, vi synger fødselsdagssang og råber hurra og fødselsdagsbarnet er meget velkommen til at dele noget ud til de andre børn. Vi anbefaler en lille is, kage, boller eller lign. gerne økologisk og uden tilsætningsstoffer jvf. vores kostpolitik. Vi holder fødselsdagen i løbet af dagen, når det passer ind. Vi kan desværre ikke tilbyde, at familien kan deltage i fødselsdage, vi afholder i børnehaven, af hensyn til de øvrige børn.
                                                                                                                                   
Til sidst: Vi håber folderen her vil hjælpe jer med at huske alle de praktiske ting,
der er så vigtige for, hvordan dagen forløber i skoven, og at I som forældre vil
bakke op om den praktiske del af dagligdagen.

Mange hilsner personalet i Røde Ko i Centrum
børnehaven forår 2023.